Støttet Samvær

Barnets Lov § 103

Hos NavigoUng tilbyder vi støttet samvær, når barnet eller den unge har brug for støtte til at bevare vigtige relationer i trygge og stabile rammer.

Støttet samvær benyttes typisk, når der er behov for, at en neutral og professionel voksen er til stede under samværet – enten for at støtte kontakten, skabe tryghed eller for at sikre, at samværet forløber hensigtsmæssigt og med udgangspunkt i barnets eller den unges trivsel.

Formålet er at gøre det muligt for barnet eller den unge at have kontakt med eksempelvis forældre, søskende eller andre betydningsfulde personer – samtidig med at samværet sker under trygge og pædagogisk understøttede forhold.Tilbuddet kan iværksættes efter Barnets Lov § 103 og planlægges i tæt samarbejde med kommunen og barnets netværk.

Vi lægger vægt på struktur, stabilitet og nærvær – og tilpasser altid forløbet individuelt i forhold til barnets behov og kommunens målsætning.