Hos NavigoUng tilbyder vi mentorforløb til unge og voksne med behov for tæt og vedvarende støtte i hverdagen. Mentorordningen henvender sig til borgere, som har vanskeligt ved at skabe eller fastholde tilknytning til beskæftigelse, uddannelse eller anden aktivering – eksempelvis på grund af sociale, psykiske eller praktiske udfordringer.
Formålet med indsatsen er at styrke borgerens evne til at mestre egen hverdag, skabe retning og udvikle ressourcer, der kan understøtte varig tilknytning til job, uddannelse eller anden meningsfuld aktivitet. Det pædagogiske arbejde tilpasses individuelt og sker i tæt samspil med borgerens mål og forudsætninger.
Vores mentorer arbejder ud fra en anerkendende, relationsbåret og løsningsfokuseret tilgang. Vi lægger vægt på kontinuitet og stabilitet i indsatsen og prioriterer altid et stærkt match mellem mentor og borger. Mentoren fungerer som en fast voksenstøtte, der går ved siden af – både i op- og nedture – og hjælper borgeren med at navigere i krav, forventninger og hverdagsudfordringer.
● Støtte til struktur, fremmøde og planlægning i hverdagen
● Motivation og opfølgning ift. job, praktik eller uddannelse
● Praktisk hjælp i kontakten med skole, arbejdsplads og myndigheder
● Samtaler om mål, barrierer og udviklingsmuligheder
● Styrkelse af selvværd, ansvar og mestringsstrategier
● Brobygning mellem borger, sagsbehandler og relevante aktører
Alle forløb dokumenteres og evalueres løbende i samarbejde med kommunen. Hos NavigoUng er målet at skabe reelle og varige forandringer gennem nærvær, faglighed og et stærkt, tillidsfuldt samarbejde.